Jeg fatter ikke, hvordan tiden er gået så hurtigt. Men det er den. For mindre end 2 måneder siden føltes det, som om at tiden sneglede sig afsted. Og nu er vi allerede ved at vende siden til en ny måned. Maj. Herligt – og lidt sørgeligt. Mest fordi jeg kunne godt bruge meget længere tid her på efterskolen, som jeg går på. Vi kunne jo vende tilbage efter flere måneder, hvor skolen havde været lukket. Og nu er vi så allerede ved at skulle lave vores sidste, store fællesprojekt. Altså os, der går på musiklinjen. Det er jo en musikefterskole, jeg går på.

Kneb med tiden

Vi har ikke haft så meget tid til at lave fællesprøver, men det lyder altså godt, når vi øver nede i den store sal. Vi skal afholde en stor koncert for alle på skolen – og de af vores familie, der gerne vil komme og høre os – i slutningen af maj. Det er faktisk ikke så lang tid. Vi skal jo have det hele på plads: Lys- og lydteknikerne skal have en chance for at vise, hvad de har lært. Så ja, vi har faktisk et ret hårdt program. Der er prøver hver eneste dag. Og vi er jo flere bands. Så her er musik hver dag. Til ret sent om aftenen.
Men det bliver godt. Og det er sjovt.

Eksamen snart

Når koncerten så er afholdt, ja så går det løs med de her afgangsprøver, vi skal op til eksamen i. Det skal nok gå godt for mig. Jeg har jo fået ekstra opmærksomhed af lærerne, så jeg kan klare prøverne. Det har været et godt skoleår for mig, så længe – eller så kort tid – det varede. Jeg må sige, at hvis jeg kunne gå skoleåret om, så ville jeg godt det. Vi har jo mistet en del måneders undervisning, og jeg tror, at havde det ikke været for nedlukning af skolen i alle de måneder, så ville hele holdet og jeg have kunnet nå meget længere. Især med vores musik.

Måske lidt mere undervisning

Der er nogle af os, som har talt meget om det. Om vi måske kunne få musikundervisning i sådan en ekstra måned, eller to, efter eksamenerne. Vi har ikke talt med lærerne om det endnu. Men det ville være fedt. Det føles nemlig lidt uretfærdigt, at vi ikke har haft mulighed for at være sammen, lige så længe som alle andre elever de andre år. Vi forstår da godt, at det har været et helt usædvanligt år med pandemi og nedlukninger – men alligevel. Hvorfor skulle det lige være os, at det gik ud over? Vi er jo ikke skyld i, at virusset spredte sig så hurtigt – dengang for mere end et år siden nu.

Lærerne vil nok ikke helt gå med til at skulle udskyde deres sommerferie – men vi kan da spørge dem, om vi kan få noget ekstra undervisning på et senere tidspunkt. Måske nogle forlængede intensive weekender sammen i løbet af sommerferien? Det bliver bare så svært at skulle tage afsked med alle vennerne. Også selv om vi ved, at vi ikke mister hinanden igen.

Disclaimer

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *