Jeg sender ham på kostskole. En af de hårde kostskoler ovre i Storbritannien. Ingen tvivl om det. Min søn har kvajet sig. Han har handlet med euforiserende stoffer nede på det lokale diskotek og er blevet sigtet af politiet. Klovn. Han er mindreårig. Men står faktisk til at få en ret hård straf, hvis jeg ikke finder en ultra-dygtig advokat i strafferet. Desværre er min søn lige for gammel til, at vi kan klare sagen via ungdomskriminalitetsnævnet. Han er gammel nok til at forstå, at han har gjort noget dybt, uetisk og meget farligt. Han er heldig, at den pige, som tog de piller, han solgte til hende, ikke er død. Og han er fuldkommen uansvarlig. Vi har været i en lignende situation for nogle år siden. Dengang gik sagen via ungdomskriminalitetsnævnet, og han fik ’frikort», fordi han forklarede, at han var blevet presset til at sælge stoffer af nogle ældre bisser i nabolaget.
Alvorlig situation
Men nu? Situationen er alvorlig. Og ja, får han lov til at slippe med nogle måneder, hvor han skal arbejde gratis for kommunen, så er han utroligt heldig. Det er mit håb. Jeg holder jo af min søn. Han skal overtage mit firma en gang. Hvis han kan holde sig væk fra kriminalitet og euforiserende stoffer. Og derfor er det min plan, at han skal på kostskole, når han har udstået sin straf. Jeg ved, at han ikke bryder sig om ideen med kostskole. Men jeg har ikke andre udveje. På et eller andet tidspunkt bliver han nødt til at indse, at hvis jeg ikke kan styre ham, så må jeg have hjælp til det fra nogen, som kan. I mit tilfælde vil det være en kostskole, hvor der er udgangsforbud efter mørkets frembrud. Ja, faktisk, så synes jeg, at det er en mild straf at give ham: Et sikkert sted, som passer på ham, som sikrer, at han ikke ryger længere ud i kriminalitet end han, allerede er. Kan jeg gøre det bedre for ham?
Ansvaret
Du synes måske, at jeg lægger ansvaret fra mig og over på en institution. Du har fuldkommen ret. Men jeg kan ikke tage ansvaret. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg har en millionforretning, som bare skal køre videre. Jeg har ansvaret for rigtigt mange familier, der lever, fordi min forretning er succesfuld. Det tager al min tid. I øvrigt, så jer jeg, lidt ligeglad med, hvad du tænker om det. Det er min måde at håndtere et stort problem, jeg har. Det gør ondt på mig. Ja. Men det er også min sag. Ikke din.
Hvad siger mine advokater?
Nu skal jeg så lige bare have talt med mine advokater i København. En af dem må finde tid til at tage sig af min søns sag. En god forsvarsadvokat er sikkert det bedste lige nu. En kvinde. Måske. Jeg kan ikke sige det. Det bliver mine advokaters opgave at vejlede mig her. Og det kan de. Jeg er fuldkommen sikker. Det handler lige nu om, at min søn skal have den mildeste straf muligt.
