Nu kan jeg ærlig talt ikke huske det længere. Men jeg er sikker på, at du allerede ved, hvor harm jeg er over vendingen: ”Tøj i store størrelser til kvinder”. Ikke at der er noget galt i den sætning og ordsammensætningen. Nej, det, jeg er harm over, er, at den bliver brugt dels som en dårlig ”tøhø-vittighed”. Dels bliver den brugt til at skjule over for meget overvægtige mennesker, at man synes, at de ikke passer på sig selv og er ligeglade med deres fremtoning. Og dels, værst måske, så bruger mange overvægtige frasen selv for ligesom at skjule deres dårlige samvittighed, over at de er overvægtige. Ok, nogle af de overvægtige bør have dårlig samvittighed over for sig selv. Ikke over for mig. De har negligeret deres krop og har valgt at følge dårlige levevaner.
Ikke altid selvforskyldt
Men jeg er stensikker på, at de fleste, som har brug for tøj i store størrelser til mænd, altså de overvægtige, faktisk ikke selv er skyld i deres overvægt. Statistikker har vist, at børn i alderen fra få måneder og op til omkring 5 år gamle, og som er overvægtige, vedbliver med at være overvægtige resten af deres liv. Er det deres skyld? Eller er det fødevareindustriens?
Det er et stor spørgsmål, som kan vække hede diskussioner. Jeg synes til dels, at fødevareindustrien bør tage en stor del af ansvaret. Men ikke hele ansvaret. En del af ansvaret ligger også hos folkeoplysningen. Fx i folkeskolerne. Og her er det ikke tilstrækkeligt at vise børnene en fødevarepyramide og vise dem, hvad man bør spise. På de fleste folkeskoler er der kantiner, hvor børnene kan købe mad – ofte ikke særlig sund mad. Altså hvor ligger konsistensen så? Her står klasselæreren eller biologilæreren og forsøger at forklare børnene, at de får det meget bedre, hvis de følger fødevarepyramiden i deres hverdag – og efter timen, så går børnene til frokost og køber stegte kartofler, der driver af dårlig vegetabilsk olie. Altså!
Der er så mange modsætninger i vores samfund, at det er helt naturligt, at overvægt udvikler sig til en folkesygdom. På den ene side skal vi være aktive. Så aktive, at vi knap nok har tid til at tænke os om. Det resulterer i stress. For at undgå stressfølelsen og dens konsekvenser, søger vi hurtige løsninger. Færdiglavede retter fra supermarkedet, som vi kan købe i portionsstørrelse.
Hvem tjekker, hvor meget fedt der er i den frikadelleret med brun sovs, vi køber? Hvem tjekker, hvor meget sukker der faktisk er i den lækre is, vi serverer til dessert? Jeg siger dig: Det er meget få mennesker, der har overskuddet til at tjekke, hvad fødevarerne egentlig består af. De har travlt. De er sultne. De skal videre for at nå det hele. Der er sultne børn og pligter derhjemme. Der er ikke tid til lige at stoppe op. Og det er den tid, vi skal finde, hvis vi vil undgå at bruge sætninger som “Tøj i store størrelser” på en uhensigtsmæssig måde.
Snart køler vi ned
Heden er endelig ved at lægge sig. Her bliver ganske stille og lidt mere køligt. Det er rart. Jeg kan åbne dørene og få luftet ud. Jeg rejser mig og åbner alle dørene i hele huset. Vinden – eller brisen – sørger for, at jeg får frisk luft ind. Uden at jeg er ved at smelte. Vi har jo haft hedebølger, så det batter. Det har været så slemt, at jeg slet ikke har lyst til at gå på tøjindkøb, fordi min krop er fyldt med små sår, der, hvor jeg har svedt meget. Fx lige imellem brysterne. Det er ret ubehageligt. I ved det slet ikke. I tænker nok, at det må være fedt med hede. Og ja, det er dejligt med varme. Men 10 dage med mere end 40 graders varme giver altså nogle små sår. Man sveder. Især her, hvor luftfugtigheden i forvejen og altid er meget høj.
Det med jakker
Så. den der tanke, jeg havde, om at jeg ville benytte sommerudsalget til at finde en billig efterårsjakke, er blevet sat på venteliste. Sommerudsalget her starter som regel i slutningen af august og varer til ind i midten eller slutningen af september.
Men med den varme vi har, så vil jeg bare helst ikke udenfor. Jeg har set nogle målinger fra et eller andet institut, som har udviklet en drone. De viste os, at temperaturen nogle steder inde i centrum faktisk nåede op på 54 graders varme. Forklaringen? Ja, den kender du: Beton, asfalt og alle de der installationer, der sørger for, at airconditionanlæggene virker, leder til, at temperaturen stiger voldsomt.
Og når så solen steger os, så bliver det ekstremt varmt. Så ja, det her med at kigge efter jakker og overtøj til kvinder på udsalg får lov til at vente. Bare tanken om at skulle ind og prøve en jakke – selvom der er, faktisk er køligt inde i forretningen, giver mig kvalme. Du ved den der kvalme, man kan få, når kroppen er overophedet, og man ikke har fået tilstrækkeligt med vand at drikke.
Venter lidt endnu
Nej, jeg bliver hjemme og venter – på ubestemt tid – på at temperaturen falder, og det bliver muligt at kunne gå udenfor igen uden at besvime på grund af dehydrering. Det er kedeligt at være lukket inde i sit hjem bare, fordi her er varmt. Men det er nødvendigt. Vi skal passe på. Ikke kun på grund af corona i alle de forskellige varianter. Også på grund af varmen.
Heldigvis har vi satellitter. De sørger for, at vi har adgang til internettet. De ligger et eller andet sted ude i rummet og mærker ikke til varmen. De gør deres arbejde. Og ja, internettet er virkelig, redningen her. Dels kan vi streame gode – eller dårlige – film. Dels kan vi shoppe på internettet. Få varerne bragt i de meget tidlige morgentimer inden heden virkeligt melder ind igen. Vi kan tale med venner og familie via internettet. Vi gider jo ikke at mødes nede på den lokale café, fordi det er for varmt til at gå ud. Åh, jeg glæder mig til, at det bliver efterår. Savner at se min familie – live.
