Ja, jeg må da sandelig nok sige, at ungdommen i dag har en helt anden måde at tale på i dag, end dengang jeg var i deres alder. Måske er jeg bare ved at blive en gammel dame. Måske er jeg bare overfølsom overfor al den amerikanisering, der sker af vores modersmål. (Vort modersmål, hvis det skal være korrekt!) Det skal jeg ikke kunne sige. Men det er faktisk nået til et punkt, hvor jeg næsten ikke forstår, hvad mit oldebarn taler om, når hun og hendes forældre er på besøg hos mig. De kan godt lide at komme her i huset. Mit barnebarn fortæller mig, nemlig, at det giver hende så mange smil og glade minder fra sin barndom at komme her. Og det er jo glædeligt. Jeg er jo stadig en del af hendes gode oplevelser og minder herfra.
Smoke Grey Jordans?
Men altså, når mit barnebarn så kommer farende ind i stuen – uden at spørge, om hun forstyrrer os i vores samtale – for at spørge sin mor, om hun må købe sådan et par smoke grey jordan 1 fra Soldout, så bliver jeg forvirret – og irriteret. Hvad betyder det?
Hvis jeg spørger hende om det, så får jeg sådan et blik, der bare fortæller mig alt: Jeg er slet ikke med på noderne. Ved intet. Kender ikke noget som helst til, hvad der er moderne eller oppe i tiden. De der himmelvendte øjne, som hun kan lave, når hun så sætter sig for at finde et billede af en eller anden sportssko frem på sin lille minimaskine, der kan alt. Hun viser mig så et billede af sportsskoene og fortæller mig, at det er et par smoke grey jordans 1.
Det er sportssko
Når jeg så griner og siger, at det jo bare er sportssko og spørger hende, om hun er begyndt at gå til gymnastik, får jeg så endnu et af de der blikke med himmelvendte øjne. Ja, det er bestemt ikke nemt at kommunikere med ungdommen nu. De har ligesom deres helt eget sprog, som jeg er sikker på, er fremkommet, fordi de ikke gider at interessere sig for deres modersmål. Det stolte danske sprog. Det fattige danske sprog. Og det er noget, jeg tænker meget over. Der er jo kommet, så mange nye begreber og elementer ind i vores hverdag, som jeg slet ikke kendte til, da jeg var i mit oldebarns alder. Og det ville jeg ønske, at jeg kunne tale med hende om. Hvordan tænker hun om sin fremtid? Hvad forventer hun af den? Hvordan mener hun, at hun lever om 50 år? Men det er virkeligt svært. Jeg kender jo ikke til alt det der med bitcoins eller internet. Jeg kender ikke til de unge menneskers hverdag. Jeg forstår dem simpelthen ikke. Det er lidt trist at tænke på.
Derfor ignorerer jeg det, når jeg får de himmelvendte blikke. Jeg byder på en stykke æbletærte, som jeg ved, at hun elsker. Jeg lader som om, at jeg er med, selvom jeg slet ikke er det. Og så forventer jeg at få en forklaring af hendes mor. Det får jeg som regel.
