I dag skinner solen fra en høj, klar himmel. Det er vidunderligt at få lidt lys ind her midt i vintermørket. Jeg glæder mig over det. Også selvom det er hundekoldt udenfor. Det må være omkring frysepunktet. Alligevel har jeg besluttet, at jeg skal ud og gå en lang tur. Det er sikkert, hvad mange andre mennesker også gør i dag – går lange ture.
Jeg har fået pakket mig ind i min tykke vinterjakke og er sådan set allerede på vej ud. Jeg kan se, at min nabo har besluttet sig til at bruge dagen på noget fornuftigt: Vinduespudsning.
Beskidte vinduer
Jeg kaster et blik på mine egne vinduer. De trænger hårdt til en omgang. Men det bliver ikke i dag. Jeg vil nyde solen og lyset. Jeg vil ikke have forfrosne hænder af at vaske vinduer. Min nabo er modig.
Jeg går ned til havnen for at se på bådene. Der er ikke mange, der er kommet i vandet endnu – men det kommer de snart. På en dag, som i dag ved man jo, at foråret kommer om ikke så længe. Jeg kan faktisk se, at der er nogle mennesker, der er ved at klargøre deres båd. Jeg får en sludder med dem om, hvor de sejler hen. Jeg fortæller dem om, dengang jeg krydsede Atlanterhavet i en 18 meters sejlbåd. Vi sejlede fra Karibien til Europa. Det var noget af et eventyr. Min makker og jeg var fanatikere. Der måtte ikke bruges motor. Så vi lå midt i Atlanterhavet i fuldkomment, vindstille vejr og betragtede hvaler, imens vi fiskede. I en lille uges tid. Det var en fantastisk oplevelse. Også lidt skræmmende. Så da vi nåede til Azorerne, var vi ret opsat på at komme i land, inden turen gik videre op langs kysten til Danmark. Turen tog os alt i alt lidt mere end en måned.
På min vej hjem efter besøget nede i lystbådehavnen tænker jeg på de ting, som jeg skal have gjort. Jeg har det med at planlægge mine dage. Det kan til tider være for meget, men det hjælper mig til at få struktur på min hverdag.
Det kan være for meget med al den planlægning, fordi jeg aldrig når alt, hvad jeg har planlagt. Og det virker sådan lidt ødelæggende for motivationen.
Find en vinduespudser
Jeg går i mine egne tanker og glemmer faktisk alt om vinduespudsningen. Lige indtil jeg kommer hjem: Endnu et punkt på min kalender for i morgen: ”Vinduespudser i 2900 Hellerup” skriver jeg på listen. Jeg skal have ringet til vinduespudseren og aftale en tid med ham, hvor han kan komme. Jeg håber sådan set, at det vil være muligt for ham at komme allerede i morgen. Bare vejret holder, så han kan arbejde i solskin. Hvis det regner, ja så venter jeg med at ringe til ham. Det kan dårligt betale sig at få pudset vinduerne i regnvejr. Og jeg tænker, at det vil være en ubehagelig opgave at få, når det handler om udvendig vinduespudsning. Jeg udvider punktet på min liste: ”Vinduespudser Hellerup – hvis ikke regn.”