Min ven er lige kommet hjem fra hospitalet. Han har været indlagt i 10 dage. Covid. Det har været frygteligt. Men han har det godt nu. Og vi – alle hans kammerater – er naturligvis glade for, at han vandt kampen. Imens han var indlagt, har en anden af vores venner passet hans hund og vandet hans planter. Alt er fint og klar til, at han vender tilbage til hverdagen. Og ja, selvom vi holder afstand, så har vi ikke endnu besøgt ham hjemme hos sig selv, efter han blev udskrevet fra hospitalet. Lige i de første dage var han meget forsigtig. Turde næsten ikke gå udenfor en dør. Men ganske langsomt er han vendt tilbage til sin hverdag.
God låsesmed ?
Han har ikke fået sin ekstranøgle tilbage. Altså den, som hans kammerat brugte, imens han passede hund og potteplanter. Men så, i går ringede han til mig. Han ville høre, om jeg kender til en god låsesmed i København. Han har nemlig besluttet, at han vil omkode låsen. Jeg fortalte, at jeg faktisk kender til en rigtig god låsesmed. Jeg har selv brugt ham til at få omkodet min lås. Det var, dengang jeg havde haft indbrud i min lejlighed. Så jeg gav ham navn og telefonnummeret til firmaet. Jeg benyttede dog lejligheden til at spørge ham om, hvorfor han vil have omkodet sin lås. Han forklarede mig, at vores fælles ven har lavet lidt om på møblementet, og der mangler nogle småting ude i køkkenet. Han fortæller mig, at det er små, ubetydelige ting, men han har en idé om, at vores ven har lånt tingene. Han fortæller mig også, at jeg ikke må sige noget som helst til vores ven om, at låsene bliver omkodet. Mest fordi han ikke vil såre ham. Han er sikker på, at han får sin øloplukker tilbage snart. Men alligevel. Han er lidt bekymret. Kan man være 100% sikker på, at vores ven ikke har fået lavet en ekstranøgle, imens han lå på hospitalet.
Ekstranøgler?
Jeg lover ikke at sige noget til vores ven. Jeg siger dog også til ham, at jeg er sikker på, at vores ven ikke har lavet ekstranøgler, eller har ondt i sinde senere hen. Han har sikkert bare haft et par øller med sig, når han har gået tur med hunden. Det er jo rart at sidde i parken og få sig en kold bajer. Og så har han da bare glemt at lægge øloplukkeren tilbage på plads. Min ven siger, at han håber, at jeg har ret. Men alligevel. Det skader ikke nogen, at han får sin lås kodet om. Og det kan jeg kun give ham ret i.
Der går nogle timer. Så ringer vores fælles ven til mig. Spørger, om jeg vil med på café. Han vil bestille bord. Vi ses om en halv time. Vi mødes. Vi deler 2 øl. Under vores sludder spørger jeg ham, om han har lånt nogle af vores vens ting i hans køkken. Han kigger på mig. Ja, han har lånt nogle øller og en øloplukker. Han skal nok levere den og nøglerne tilbage.
